3 anbefalinger til dit besøg på Spooky LumiNights

Efteråret er en eventyrlig tid, hvor bladene skifter farve og hyggen spredes. Fra d. 8. oktober – 31. oktober, byder vores populære lysfestival, på en efterårsoplevelse ud over det sædvanlige. Spooky LumiNight’s gådefulde verden består af en magisk rute på 1,6 km, hvor 16 store scenarier giver en uforglemmelig tur rundt i det (u)hyggelige Halloween-univers. Nedenunder har vi listet tre ting, som vi anbefaler at du prøver til Spooky LumiNights.

Forkæl dig selv og familien i vores Food Area

I vores store og rummelige Food Area er der masser af plads til hele familien. Med tæpper, hyggelig belysning og behagelige stole, kan der slappes af undervejs på gåturen. Det er også her du kan købe lækker mad fra vores store udvalg af foodtrucks. Der er alt fra flæskestegssandwich til delikate pandekager på menuen, som du kan nyde i godt selskab. Så tag et smut forbi vores Food Area, slap af i de dejlige rammer, hvor live-musikken spiller og maden dufter. 🌮🥤🎶 

Sans og mærk den eventyrlige stemning

Undervejs på ruten vil du opleve en magisk stemning. Musikken, lysene og indtrykkene er det, der gør Spooky LumiNights helt unik. Vi anbefaler derfor, at du har følehornene ude og lægger mærke til lydene og musikken. Det hele er designet til at give dig den mest sanselige og vidunderlige oplevelse, i selskab med dine nærmeste. 🤩 👻

Forevig minderne med dine nærmeste

Har du en lille fotonørd gemt inde i dig? Så har du under Spooky LumiNights en helt unik mulighed for at forevige minderne, som opstår med dine nærmeste på lysfestivalen. Så grib det gode kamera og vær klar til at tage smukke billeder på Spooky LumiNights. En lille anbefaling herfra er at tage billeder i den såkaldte “blå time”, hvilket gør at du kan tage de flotteste billeder, under en mørkeblå himmel. Under SpookyLumiNights foregår dette mellem kl. 18.30-19.45. 

Facebook
LinkedIn