Skip to content

Den fortryllede vinterskov kommer til kulturbyen Odense

LUMAGICA har længe kigget efter den næste perfekte lokation til afholdelsen af Enchanted Winter Forest. Vi er glade for, at vi skal til kulturbyen over dem alle – nemlig Odense. Og hvad kunne være et mere fortryllende sted end H.C. Andersen Skoven?!

Mellem den 12. november og 19. december 2021 kan du besøge årets smukkeste familieoplevelse midt i H.C. Andersens ikoniske papirklip af den firkantede sol kaldet “Solhovede”. Oppefra er H.C. Andersen Skoven nemlig formet, som den firkantede sol og er plantet til ære for H.C. Andersen i forbindelse med hans 200-års fødselsdag.

I 2005 plantede selveste Kronprins Frederik det sidste træ ved indvielsen af H.C. Andersen Skoven. Det var et storslået projekt, der tog fire år at gennemføre. Det er blevet til en ganske anderledes skov med rækker af træer, som levende hegn,, der omslutter skoven. Øjne, næse, mund og kinder er lavet til til lysninger i den lysåbne egeskov. Området er meget velholdt og smukt! 

Det er oplagt at skabe magiske oplevelser i dette område, og vi glæder os rigtig meget til at byde jer velkommen til Enchanted Winter Forest.

Se billeder fra vores første besøg i H.C. Andersen Skoven her:

Play Video