Halloween blandt træerne
I jagten på at finde de mest udsøgte områder til vores lysfestivaler, stødte vi på det her smukke grønne område i Slagelse.
Når vi udvælger områder og designer vores lysfestivaler, er det altid med øje for hvordan du som gæst kommer til at opleve helheden. Hvordan du på turen igennem lysfestivalen får aktiveret alle dine sanser, set det magiske lys, leget med børnene og smagt på alt vi kan tilbyde. I vores søgen efter den perfekte lokation til vores halloween-lysfestival faldt vi over et helt fantastisk område i Slagelse.
ZBC er en af Danmarks største erhvervsskoler og har afdelinger i hele Danmark. På Jernbjerggaard i Slagelse kan man blandt andet uddanne sig til landmand, anlægsgartner eller struktør. Jernbjerggaard er en økologisk landbrugsskole, der er omgivet af over 120 hektar land med skov og forskellige have- og parkmiljøer. Én af disse parker kaldes Arboretet, hvilket er latin og betyder ”Et sted med træer”. Dette område bruges nemlig til at teste nye sorter og deres beplantningstæthed, men er også stedet for anlægsgartnerens uddannelsesforløb.
Det er netop her vi skal afvikle Spooky LumiNights og det er der en rigtig god grund til! Udover at området er enormt smukt og velholdt, ser vi mange synergier i et samarbejde med en af Danmarks største uddannelsesintuitioner. Vi får nemlig æren af at samarbejde med en spændende uddannelsesinstitution, vi understøtter byens interesser og vi får mulighed for at fremhæve et smukt område i Slagelse.
Vi glæder os rigtig meget til at byde jer velkommen på Spooky LumiNights på Jernbjerggaard den 8.-31. oktober 2021.
Du kan se billeder fra vores første besøg på Jernbjerggaard her

En hyggelig familietur til lysfestivalen i Rødovre
Lysene strålede og en hyggelig stemning spredte sig langsomt i Espelunden, i takt med at flere og familier fandt vejen forbi lysfestivalen en aften i

Magisk åbningsweekend på lysfestivalen Frozen Kingdom
Lysfestivalen Frozen Kingdom er i fuld gang og Livets Træ oplyser Espelunden i alle regnbuens farver. Få en familieoplevelse udover det sædvanlige i Rødovre frem til

Sjove aktiviteter og familiehygge på Frozen Kingdom
LUMAGICA – Frozen Kingdom tænder lys i mørket i Rødovre fra d. 5. februar til d. 6. marts. Har du endnu ikke planlagt, hvad I