Sjove aktiviteter og familiehygge på Frozen Kingdom

LUMAGICA – Frozen Kingdom tænder lys i mørket i Rødovre fra d. 5. februar til d. 6. marts. Har du endnu ikke planlagt, hvad I skal lave i vinterferien? Så er lysfestvialen en oplagt mulighed for en unik familieoplevelse.

På lysfestivalen bliver du guidet igennem isdronningens lysende vinterrige. Her vil du møde en masse fantastiske lys, musik og eventyrlige væsener. Undervejs på ruten er der sjove aktiviteter for børn og barnlige sjæle.

Som noget nyt kan vi præsentere tre sjove kælkebakker. Her er der virkelig dømt fuld fart og sus i maven. Vi har sørget for at der er slæder som børnene kan kælke på – Så det er bare at give den max gas!

Slå din indre kunstner løs og prøv det interaktive gulvklaver. Når du træder på tangenterne på klaveret, kan du skabe din helt egen lyskunst via lys og lyd. Du kan også spille på de store trommer, der aktiverer lys i forskellige farver i takt med dine trommeslag.

På lysfestivalen kan du få fingrene i forskelligt lysmerchandise, som giver mulighed for at tage en del af lysoplevelsen med hjem.

Undervejs på ruten vil der være et stemingsfyldt madområde med forskellige foodtrucks. Her kan du nyde lækker mad og drikke i hyggelige siddehytter. Der i dén grad lagt op til nærvær med familien.

Glæd dig bl.a. til at sætte tænderne i saftige madpandekager, sprøde fish & chips og brændte mandler. Du kan nyde lækker ungarsk gullash-suppe eller varme dig på en dejlig kop kaffe eller kakao med flødeskum.

Du og dine kære, kan trygt besøge vores lysfestival. Alt foregår udendørs i den friske luft. Vi anbefaler, at du klæder dig godt på, og efter vejrets omstændigheder. For selvom, at det er et vintereventyr, ønsker vi at du holder varmen. 

Vi ses på årets mest magiske familieoplevelse i Rødovre.

Facebook
LinkedIn